Naturstyrelsen ejer større skov- og naturområder på Falster. Men styrelsen ejer også en række små områder langs Østersøen, der danner rammen for naturoplevelser ved Østersøen. Arbejdsmarkedets Feriefond, har gjort det muligt at udbygge de små områder med faciliteter til friluftsliv ved at give økonomisk støtte. 

Guldborgsund Kommune, Hannenov Hestelaug m.fl. har desuden bidraget med økonomisk støtte og frivilligt arbejde. Motionspladserne ved Lupinparken og Virkethus er desuden støttet med LAG-midler.

Pladserne vedligeholdes af Naturstyrelsen og Guldborgsund Kommune.