Forår
Hugormen er et af de krybdyr, som er først fremme efter vinterdvalen. Allerede i april kan man opleve Danmarks eneste giftslange ligge og sole sig på tørre varme pletter i skovbryn og plantager.
Hugormen lever næsten udelukkende af mus, der dræbes med et giftigt bid. Kun yderst sjældent bliver mennesker bidt, som regel sker det kun, hvis slangen ligefrem bliver trådt på eller fanget.
Sommer
Hugormen føder levende unger. Det hænger sammen med, at hugormen er en af de nordligst levende slangearter. Den har simpelthen ikke tid til at udruge æg i den korte nordiske sommer. For hunnen er det så ressourcekrævende at få unger, at de fleste hugorme kun parrer sig hvert andet år. De små hugormeunger kan man møde i sensommeren. De er færdigudviklede miniudgaver af de voksne og giftige fra de bliver født.
Efterår og vinter
Om vinteren går hugormen i hi. Den graver sig ned under sten og rødder, så den kan hvile frostfrit. Vinterhiet forlades, først når de første solstråler varmer jorden op og vækker slangen af dvale. Hugormen findes i flere farvevarianter.
Hannerne er lys grå med sorte zig-zag striber, hunnerne mere brunlige, men også med zig-zag striber. Ind imellem kan man møde helt sorte eller helt brune individer.